VORES 4 GRUNDPILLER

Forældreskab

Parole fertili: Ønsket om et barn

IBSA responsibility: Parole Fertili

Parole Fertili - Fertile ord - er et digitalt historiedelingsprojekt, der blev iværksat i 2016 i samarbejde med dr. Cristina Cenci (Center for Digital Health Humanities).

Siden da har flere hundrede personer fortalt om deres oplevelser i forbindelse med, at de ønsker et barn, på projektets hjemmeside www.parolefertili.it og Facebook-sidens storytelling-forum har nu tusinder af følgere.

Før Parole Fertili kom til, var de eneste muligheder for at få oplysninger om fertilitet på internettet forummer og specialisthjemmesider med medicinsk og videnskabelig information om medicinsk assisterede formeringsprocedurer.
www.parolefertili.it repræsenterede en helt ny tilgang, fordi det gav internettet et fuldstændigt anderledes narrativt sprogbrug.

Fertilitetsproblemer er et stort tabu. I modsætning til andre medicinske tilstande bliver par med fertilitetsproblemer først patienter, når de ønsker et barn, da de uden denne ambition stadig er fertile til trods for at være medicinsk sterile.

Både mænd og kvinder finder det svært at diskutere den modgang, de følelser og den frygt, som de møder i løbet af medicinsk assisterede formeringsprogrammer

Parole Fertili fjerner den ensomhed, som par, der ønsker at blive forældre, ofte oplever, ved at give dem mulighed for at fortælle om deres beslutninger, tvivl, problemer og forventninger til andre i samme situation. Det anonyme nærvær, som onlineinteraktion giver mulighed for, opmuntrer deltagerne til at tale åbent og fortælle om deres oplevelse med infertilitet

Parole Fertili er en metafor for at give, hvor gaverne er livshistorierne og følelserne hos personer, som fortæller om deres oplevelser, og hvordan det alligevel altid er muligt at føle sig fertil. Invitationen til at bruge disse historier er en invitation til at føle empati med og relatere sig til andres oplevelser. Historiedeling er en måde, hvor man viser interesse for andre ved at give udtryk for meninger, inspiration, mod, styrke og ord, så man kan være fælles om den frygt og modløshed, man oplever.

Siden Parole Fertili blev lanceret, er den blevet udvidet til at omfatte andre sprog og parallelaktiviteter. I 2018 blev der produceret tre kortfilm, og Mondadori Electa udgav en bog (C. Cenci, 2018), der samlede 50 historier, som fortæller om ligegyldighed, vanskeligheder, ønsker og frygt forbundet med fertilitet. Dette bind er også distribueret i MAP-faciliteter for at støtte par i løbet af programmet ved at give dem mulighed for at trække på styrken og energien hos andre, som selv står over for eller har været igennem samme forløb. I 2019 inspirerede disse historier til teaterproduktionen Quasi Genitori [Næsten forældre], som i 2020 vandt prisen Life Science Excellence Awards i kategorien Patient & Advocacy Program of the Year.
Situationen med COVID–19 i marts 2020 gav anledning til lanceringen af #LettureFertili-projektet, et forumbaseret initiativ med daglige gruppehistorier. Udviklingen af Parole Fertili vil fortsætte i 2021, når et integreret digitalt dramaterapiprojekt indgår i et MAP-center-behandlingsprogram. Formålet med projektet er at stimulere kreativitet som en ressource til at øge overholdelsen af behandlingsplaner og styrke terapioplevelsen.

Parole Fertili har vist, at par, der ønsker børn, har brug for mere medicinsk information og institutionel information, og at vi skal skabe en fælles tillidshorisont for at kunne fremskynde og anticipere valget af det rette tidspunkt til at få et barn.