Dermatologi

Dermatologi

Ved visse hudlidelser som f.eks. alvorlige sår og brandsår spiller topiske lægemidler med hyaluronsyre (HA), en naturlig polymer der også findes i den menneskelige krop, en vigtig rolle i hudens arhelingsproces.

Inden for dermatologi har IBSA udviklet en portefølje af produkter, der indeholder højt oprenset hyaluronsyre opnået via en certificeret, patenteret, biofermenteringsproces:

  • en cremeformulering og medicinsk gaze indiceret til behandling af ikke-inficerede sår og brandsår, herunder sår af forskellige oprindelse og sår efter operation.
  • de samme lægemiddelformer fås også som en synergistisk kombination af HA og sølvsulfadiazin, et effektivt antibakterielt molekyle. Denne topiske kombination giver nye behandlingsmuligheder i forhold til at reducere den bakterielle byrde i såroverfladen.

Serien af hyaluronprodukter fuldendes af en spray og en gelformulering, der er indiceret til forskellige former for hudirritation (dvs. irritation i forbindelse med vind, sol, kulde, sved, barbering, æstetiske behandlinger og tatoveringer).

Blandt de mange hudlidelser er psoriasis en meget almindelig sygdom, som kan blive et reelt handicap for mange mennesker, da den påvirker deres dagligdag og medfører alvorlige psykiske problemer (24 % af patienter med psoriasis oplever depression). Derudover har sygdommen et frustrerende mønster med midlertidig bedring og tilbagefald, hvor stress spiller en vigtig rolle.

Lidelsen kan ikke helbredes, men med lægemidler indeholdende kortikosteroider som f.eks. betamethasonvalerat (BMV) kan man give en fremragende symptombehandling. BMV har antiinflammatoriske, kløestillende og karsammentrækkende egenskaber, som gør det effektivt til symptomlindring ved psoriasis. Denne behandling gives ofte under okklusion for at øge effekten.

Det innovative BMV-plaster, der er udviklet for nyligt og nu er tilgængeligt i forskellige lande verden over, kombinerer effekten af BMV under okklusion med den kontrollerede frigivelse af det aktive stof og en forbedret behandlingscompliance.

IBSA dermatology dermatologia Betesil® ialuset®/ialugen® ialuset® Plus/ialugen® Plus ialuset® Gel ialuset® Spray